Hanne og jeg var i foråret på en spändende rejse til Cuba. Vi havde i flere år talt om, at vi ville opleve Cuba, inden landet blev alt for internationalt. Vi oplevede landet og dets befolkning i hurtig udvikling med åbning over for resten af verden. Der er tydelige tegn på väkst isär i Havana og turistområderne. Og i gaderne ses ikke längere kun gamle amerikanerbiler og Lada’er, men mange nye europäiske og isär kinesiske biler. Og så oplevede vi også de gamle kulturbyer og smukke landskaber.

Hanne og jeg var i foråret på en spändende rejse til Cuba. Vi havde i flere år talt om, at vi ville opleve Cuba, inden landet blev alt for internationalt. Vi oplevede landet og dets befolkning i hurtig udvikling med åbning over for resten af verden. Der er tydelige tegn på väkst isär i Havana og turistområderne. Og i gaderne ses ikke längere kun gamle amerikanerbiler og Lada’er, men mange nye europäiske og isär kinesiske biler. Og så oplevede vi også de gamle kulturbyer og smukke landskaber.

Vinales i vestlige Cuba.

En god cigar!

Havana er en stor og levende by med tydelige rödder i både den spanske kolonitid og ”importen” af slaver fra Afrika for flere hundrede år siden. Det viser sig i de mange forskellige hudfarver på folk på gaden, i kunst og musik, og i de store paläer bygget af de rige sukkerbaroner. Men naturligvis præges bybilledet også af Castro-tiden siden revolutionen i 1959.

Afro-cubansk dans og musik.

Det var byerne på Cubas sydvestkyst, som tidligt blev handelspladser bl.a. for indförslen af slaver. Trinidad er i dag kendt för sin musik og de smukke, farvestrålende gamle huse.

Med slaverne som arbejdskraft dyrkede de spanske godsejere sukkerrör på enorme arealer. Der blev bygget sukkerrafinaderier og anlagt smalsporede jernbaner for transporten af sukkerrörerne. I dag höstes med maskiner. En del af sukkeret bliver destilleret til den kendte cubanske rom. Sukker og rom var i flere hundrede år den vigtigste eksportvare.

En mark med sukkerrör.

Fortsättning i del 2